Nye persondataregler koster erhvervslivet milliarder
GDPR har foreløbigt kostet 8 mia. kr. viser ny analyse.
Af Poul Bavngaard
Men det har været dyrt for de danske virksomheder at omstille sig til EU's Persondataforordning, som træder i kraft den 25. maj.
Det viser ny analyse fra Dansk Erhverv.
Virksomheder i Danmark og resten af EU har længe arbejdet hårdt på at sætte sig ind i og blive klar til EU’s nye Persondataforordning GDPR, som står for General Data Protection Regulation.
Og det er ikke kun arbejdstiden, den nye forordning har tæret hårdt på. For oven i de omkostninger skal lægges betragtelige udgifter til især til ekstern ekspertrådgivning og it-løsninger.
Nye byrder koster konkurrenceevne
I alt er regningen for danske virksomheder løbet op på ca. 8 mia. kr.
- Mange virksomheder har brugt meget tid og mange ressourcer på at kunne leve op til de nye krav, som bliver en realitet med EU’s Persondataforordning. Det er selvfølgelig vigtigt, at der er godt styr på håndteringen af persondata i erhvervslivet, siger underdirektør i Dansk Erhverv, Geert Laier Christensen og fortsætter:
- Men vi skal også være varsomme, når vi pålægger virksomhederne meget store byrder, som er svære at løfte og tager ressourcer, der i stedet kunne have været brugt på at styrke og udvikle forretningen. Dermed er de forskellige byrder for erhvervslivet indirekte med til at svække vores internationale konkurrenceevne.
Han mener at der ovenpå de store udfordringer, som Persondataforordningen har betydet for erhvervslivet, er brug for et tiltrængt pusterum, før man næste gang pålægger os mange og omfattende nye krav og regler.
Analysen er lavet på baggrund af indberetninger fra Dansk Erhvervs medlemmer.
Estimatet inkluderer den arbejdstid, som virksomhederne hver især vurderer at have brugt på GDPR, såvel som andre udgifter herunder til eksterne rådgivere og på it-området.
